Yogaferie i Goa, Indien
Dato: 18. – 25. marts, 2012
Sted: Ashiyana Yoga Retreat Center, Goa, Indien
SPAR 600,-. Bestil før d. 15/1-2012
Ring til mig nu på 2246 6650 og hør mere.

Ro til at slappe af. Tid til bare at være. Fordybelse i krop og sind.
Revitaliser hele din krop og dit sind med en uges fordybelse i yoga. Det er en yogaferie lidt ud over det sædvanlige, fordi du vil stifte bekendtskab med flere aspekter af yogaen end den fysiske form.
Hatha Yoga. Vi arbejder naturligvis med smidighed, styrke og balance for kroppen via den klassiske Hatha Yoga. En gren af yogaen, som leder til meditationstilstand via en kombination af bl.a. fysiske yogastillinger (asana) og vejrtrækning (pranayama).
Da vi bor lige ved vandet, vil vi naturligvis også lave yoga på stranden.
Meditation. At stilne sindet er hele formålet med yoga. Men der er mange andre måder at nå dertil, end de fysiske øvelser. På dette retreat vil du få indsigt i mange forskellige meditationsteknikker. Fx. silent walk, aktiv meditation (Osho), koncentrationsøvelser med vejrtrækning, stearinlys el.lign., visualisering etc.
Udrensning. Renhed i krop og sind er en af forudsætningerne for at opnå harmonisk helbred. I Hatha Yoga systemet er der i alt 6 renselsesteknikker (sat kriyas eller shatkarmas), og på retreatet lærer du at udføre et par af de mest simple – bl.a. en udrensende vejrtrækningsøvelse, en koncentrationsøvelse til at rense sindet, samt evt. en næseskylleteknik.
Yoga filosofi. Få inspiration til hvordan du kan dyrke yoga som en livsfilosofi i hverdagen. Vi vil snakke om den klassiske yoga filosofi i form af bl.a. Astanga Yoga fra Patanjalis Yoga Sutra.
Og så vil du blive introduceret til Chakra systemet, der bl.a. kan bruges til at forstå sammenhængen mellem krop og psyke.
Stilhed og sharing circles. Sidst men ikke mindst dyrker vi tid i stilhed fra tid til anden. Det er en unik mulighed til at reflektere over de tanker, følelser og stemninger som ovennævnte aktiviteter vil vække i dig. Sharing circles er et frirum til at sige hvad du har på hjertet. Resten af gruppen lytter uden at kommenterer eller stille spørgsmål. Det er ganske befriende at sætte sine tanker og følelser fri på den måde.
Sol, strand og afslapning. Vigtigst af alt vil du naturligvis have masser af tid til at slappe af, bade, ligge på stranden eller få massage.
Alt i alt er det en uges fordybelse i krop og sind med inspiration til hvordan du kan tæmme dit indre kaos, og åbne op for mere glæde, harmoni og frihed i dit liv.
Undervisningen foregår på dansk af Yogalærer Brit Mølgaard. Jeg glæder mig til at byde velkommen, og guide dig igennem 1 uges selvindsigt og personlig udvikling.
Eksklusiv gruppe med max 10 deltagere.
Jeg ønsker at skabe en rummelig og intim atmosfære, hvor du får de bedste betingelser for at vokse og folde dig ud, og hvor der er plads til at imødekomme individuelle behov. Derfor vil der være 10 eller færre deltagere på dette retreat.
Dagsprogram (eksempel)
kl. 8-10: Hatha yoga med asana (fysiske øvelser), pranayama (åndedræt), kriyas (udrensning) og meditation
kl. 10-11: Morgenmad / brunch
Fri til at slappe af, gå tur på stranden eller få massage.
kl. 16-18: Aktiv meditation, yoga filosofi el. lign.
kl. 19-20: Aftensmad
kl. 20 – : Meditation og sharing circle.
Vi nyder stilheden hver dag indtil efter morgenmaden.
Under retreatet opfordrer jeg dig til at sætte tempoet ned, og hvile så meget som muligt. Derfor anbefaler jeg at du forlænger dit ophold, hvis du ønsker at udforske mere af Goa og Indien.
Priser
Vi bor på Ashiyana Retreat Center (se video nederst på siden), som ligger i en mangrove jungle lige ved en flodmunding ud til det Indiske ocean. Du kan vælge at bo i delt dobbeltværelse (2 enkeltsenge) med eget bad/toilet, og egen veranda. Eller i simpel bambushytte (enkeltværelse) med delt bad og toilet udenfor hytten.
Hvis du rejser alene, kan du blive indlogeret i lux dobbeltværelse sammen med en anden deltager af samme køn.
SPAR 600,-. Bestil før d. 15/1-2012:
Bambushytte, enkeltværelse………..kr. 4.900,-
Lux dobbeltværelse, pr. person…….kr. 5.700,-
Normalpriser (v/ tilmelding efter d. 15/1-2012):
Bambushytte, enkeltværelse………..kr. 5.500,-
Lux dobbeltværelse, pr. person…….kr. 6.300,-
Priserne inkluderer 7 overnatninger, 2 måltider om dagen, 4-6 timers undervisning eller aktivitet om dagen, samt transport fra lufthavn.
Flybillet står du selv for at booke. Se mere under praktisk info. Kontakt mig, hvis du ønsker at høre priser for at forlænge dit ophold før eller efter yogaferien.

Tilmelding
Kontakt mig for at få tilsendt tilmeldingsskema og info om betaling.
Ved tilmelding betales et depositum på kr. 2.000,- pr. person. Restbeløbet indbetales senest 1 måned senere.
Tilmelder du dig efter d. 15/1-2012, skal hele beløbet betales samlet. Tilmeldingen er bindende, og depositum refunderes ikke. Ved afmelding op til 2 måneder før, refunderes restbeløbet udover depositum. Ved afmelding mindre end 2 måneder før, er betalingen er ikke refundér bar.
Aflyses yogaferien fra arrangørens side får du naturligvis alle pengene igen. Evt. udgifter til fly m.m. erstattes ikke.
Hvem kan deltage?
Alle, som er interesseret i personlig udvikling og ønsker at fordybe sig i yoga byde fysisk og mentalt. Kendskab til yoga er en fordel men intet krav. Alle kan være med :)
Læs mere om:
- Praktisk info – fly, visum, valuta etc.
- Yogalærer Brit Mølgaard
- “Yogaferien, som ændrede mit liv” – en personlig beretning
- Referencer
Se video om Ashiyana:
Der tages forbehold for fejl og ændringer.